Min digtsamling

1. Skitur

   Det er hvad det er

   Fra hvidt sne til en hvid gips

   Rejsen ender her

2. Flagermus

   Iklædt abnorme englevinger

   Synes den som guds budbringer

   Og med en hellig stemmeklang

   Synges iltert hver godnatsang

   
   

   Tænkte frelse var om hjørnet

   Men blev faktisk kun fortørnet

   For da vinden blæste op

   Sås den ikke følge trop

   
   

   Fik sagt et modløst trist farvel

   For den fornægter ej sig selv

   Når den fortærer Mangos kød

   Som om den led af hungersnød

3. Regnvejr

   Se nu regner det på ny

   Fra et ellers gunstigt gry

   Og mens regnen gør mig våd

   Drænes tomt mit hav af kåd

   For hvad er godt når alt er gråt

   Som i en film med kedeligt plot

   
   

   Planterne drukner deres tørst

   I kampen om at gro sig størst

   Edderkopper pryder deres plads

   Med fine perler af glitrende glas

   Frøernes kvæk i skovens bund

   Gør at man hviler for en stund

   
   

   Og når jeg solen svagt kan skue

   Må svaret jo være en regnbue

4. Tændstik

   Du havde lånt og ville da give

   For dig og mig det skulle blive

   Men tændstikker du havde ej

   Så i stedet stjal du mig

   
   

   Lyset mellem os blev tændt

   Det blev hurtigt godt bekvemt

   Flammen kyssede mine læber

   Og til den jeg nu mig klæber

   Hver en aften hver en nat

   Elsker jeg min varme skat

   
   

   Fyldt med håb var mit hjerte

   Men du efterlod det i smerte

   Sagde distancen var for stor

   Til at tø op med varme ord

   Så vores lys gik op i flammer

   Og jeg blev forladt i jammer

5. Æbler

   Med en aroma så anstændig

   At en bid er som nødvendig

   Kendes de dels med og uden

   Af gud og hver mand foruden

   
   

   Iført spragl fra rød til grøn

   Kan de koste mere end løn

   Til skue skal de stå og glimte

   Så jeg altid dem kan skimte

   For med et ydre så æstetisk

   Tales der til mig klart patetisk

   
   

   Tænk især de mest værdsatte

   Kan få soldater til at skvatte

   De søges efter vidt og bredt

   Men har sikret mig min skat

   For jeg ser den til hver en tid

   Selv når jeg taber til Freud’s id

6. Naturskøn

   Haven er så slemt bevokset

   Ukrudt hersker allesteds

   Så blomster gror sig ilsomt flotte

   Selv den store hvidtjørn lokker

   Med sine mange hvide blomster

   Men med et ydre så alment

   Og et indre knap balsamisk

   Fanges øjet brat i stedet

   Af et eksotisk mangotræ

   Der med farverige frugter

   Besnærer øjne og begær

   Blot tanken om en lille bid

   Driver mig til vanvid